
Salg til udenlandske købere
Den rette køber findes ikke nødvendigvis i Danmark
Når du skal sælge din virksomhed, er det vigtigt at finde de købere, der ser størst værdi i den. Og de findes ikke nødvendigvis inden for Danmarks grænser.
Hos Faqtum M&A har vi gennem flere år opbygget vores eget internationale netværk af købere med interesse for små og mellemstore danske virksomheder. Netværket er skabt gennem gennemførte handler, internationale arrangementer og partnernes personlige kontakter. Det betyder, at vi ofte allerede har kontakt til relevante udenlandske købere, når vi indleder en salgsproces.
Vi udvider løbende netværket og er desuden medlem af Dealsuite, et europæisk M&A-netværk, der giver os adgang til købere og professionelle rådgivere på tværs af landegrænser. Gennem samarbejdet får vi også indsigt i internationale markeder og aktuelle køberinteresser.
Udenlandske købere indgår i de fleste af vores salgsprocesser, og vi har blandt andet solgt danske virksomheder til købere i England, Canada, Tyskland og Sverige.
Vi har erfaring med at gennemføre handler på tværs af landegrænser. Når vi arbejder med udenlandske købere, udarbejder vi værdiansættelse og salgsmateriale på engelsk og håndterer dialogen med køberne. Din dialog med os foregår på dansk, så du hele tiden har overblik over processen og de beslutninger, du skal træffe.
For os handler det ikke om, hvor køberen kommer fra, men om at finde den rette køber til din virksomhed.

Spørgsmål vi ofte får
Kan min virksomhed sælges til en udenlandsk køber?
Ja. Udenlandske købere indgår i de fleste af vores salgsprocesser, og vi har erfaring med at sælge danske virksomheder til købere i blandt andet England, Canada, Tyskland og Sverige.
Vi undersøger både danske og udenlandske købere for at finde dem, der passer bedst til din virksomhed.
Skal jeg selv tale engelsk med køberne?
Du og Faqtum M&A taler sammen på dansk, og vi står for den løbende dialog med de udenlandske købere. Ved møder, hvor du selv deltager sammen med køberne, foregår samtalen typisk på engelsk. Vi hjælper dig med at forberede møderne og deltager sammen med dig.
Hvad er Dealsuite?
Dealsuite er et europæisk netværk og en platform for M&A-rådgivere, som Faqtum M&A er medlem af. Gennem Dealsuite får vi adgang til et internationalt netværk af rådgivere og potentielle købere med forbindelser til mere end 50 lande.
Har I selv kontakter til købere i udlandet?
Ja. Vi har gennem mange år opbygget vores eget netværk af udenlandske købere, som vi bruger aktivt i vores salgsprocesser. Det supplerer vi med vores medlemskab af Dealsuite for at nå bredere ud og finde relevante købere til din virksomhed.