Skal din virksomhed sælges eller blot sættes til salg?

Hvis din virksomhed skal sættes til salg kan du lave en aftale med en vilkårlig virksomhedsmægler. Hvis din virksomhed skal sælges skal du lave en aftale med den rigtige virksomhedsmægler.

At gennemføre et salg af en mindre eller mellemstor virksomhed er noget de færreste oplever flere gange gennem livet. Det er derfor afgørende at alliere sig med erfarne rådgivere i forløbet. Faqtum M&A er en erfaren mægler virksomhed, men det er alligevel ikke sikkert det er os der skal sælge din virksomhed.

Vi har stor erfaring i værdiansættelse af virksomheder og alle aspekter i en virksomhedshandel. Vi har derfor også et rigtig godt billede af om din virksomhed kan sælges og til hvilken pris. Vi udarbejder rigtig gerne værdiberegningen, vurderer salgbarheden samt peger på de mest oplagte optimeringstiltag. Men først herefter ved vi om vi er de rette til at sælge din virksomhed. Det sker endda også, at vi fraråder dig at sælge virksomheden.

Vores styrke i en virksomhedshandel er, at vi ud over selve forløbet, også kan bistå virksomheden med rådgivning omkring de valg der skal træffes for at påvirke virksomhedens værdi i handelssituationen.

Med en bred kundebase, forankret i SMB segmentet og vores køb og salgs database har vi også mulighederne for at afsøge et match mellem køber og sælger. 

Læs mere om de enkelte aspekter i en virksomhedshandel nedenfor. Alternativt - spring læsningen over og ring til os på 69 91 85 30 - så tager vi en snak om mulighederne.

  1. Vi sætter os ind i din virksomhed og udarbejder en grundig vurdering af værdien og det mulige køberfelt. Du fortæller os helt klart hvad det er du gerne vil - samt hvad du ikke vil!
  2. Vi bliver enige om værdien og salgbarheden af virksomheden. Hvis ikke vi opnår enighed stopper vi her.
  3. Vi aftaler rammerne for vores samarbejde. Hvad er det vi skal gøre og hvad er det du skal gøre (bare rolig - vi gør det meste), hvad er betingelserne, hvor lang tid løber aftalen etc.
  4. Vi påbegynder indsamlingen af materiale til brug for præsentation af virksomheden over for mulige købere.
  5. Vi afdækker det mest sandsynlige køberfelt - både indenfor og udenfor Danmarks grænser.
  6. Du godkender både salgsprospektet og køberfeltet - og bidrager sandsynligvis til begge dele.
  7. Vi påbegynder anonym annoncering samtidig med at vi indleder dialogen med de mest sandsynlige købere.
  8. Interesserede køber underskriver altid en NDA aftale der er med til at sikre fortrolighed i processen.
  9. Når en mulig køber viser interesse, evne og vilje til at indgå i en seriøs forhandling skrives et LOI eller en hensigtserklæring. Herefter aftales ofte eksklusivitet i en periode for at give ro til en seriøs proces.
  10. Herfra kan forløbet have forskellig karakter alt efter virksomhedens størrelse og kompleksitet. Oftest vil der gennemføres en due diligence proces der afsluttes med et reelt købstilbud og en overdragelsesaftale. Såfremt der er enighed om ramme og betingelser er resten rent rådgiver håndværk. Alternativt starter vi processen op fra punkt 7 igen.
  11. Efter signing og closing kan/vil der være en overdragelsesperiode. Denne kan variere i både længde og karakter.