NEJ, NOGEN GANGE, JA OFTE, JA

Efter en dejlig påskeferie sad jeg mandag aften og forberedte mig til ugens møder. Kalenderen er godt fyldt, og mange - både købere og sælgere - ønsker at tale om køb og salg af virksomhed. Stor var min overraskelse da jeg skimmede morgendagens udgave af Børsen; 

"Markedet for køb og salg af virksomheder har de seneste år buldret af sted, men festen kan snart være slut" - Børsen, tirsdag den 18. april 2017

Jeg og mine kollegaer, der deltager i festen hver eneste dag, har ingen forventninger om, at markedet vil gå i stå de næste par år. Det samme fastslog Børsen i en stor artikel for mindre end tre måneder siden. Så hvad er nu det for noget....?

Efter at have nærlæst artiklen kunne jeg ånde lettet op. Alarmen er afblæst og festen fortsætter, Børsen har blot påpeget hvad Faqtum har sagt og skrevet det sidste år SAMT suppleret med et par kapitalfondes ønsker om en lavere prissætning. 

"Værdien af en virksomhed er det beløb som køber vil betale og sælger vil acceptere" - Kenneth Birkholm, tirsdag den 18. april 2017

Groft set stilles der fire spørgsmål i Børsens artikel:

1) Er vi på vej ind i en "prisboble" hvor handlen med virksomheder går i stå? 
2) Er årsagen i givet fald, at sælgerne har urealistisk høje forventninger?
3) Er det rådgivernes skyld fordi de lover sælgerne for meget?
4) Eller er det bare køberne der nu prøver at tale udbudspriserne ned?

Børsen har forsøgt at indhente kommentarer fra flere mæglere/rådgivere - men uden held. Måske det skyldes påskeferie? Måske det skyldes at festen er så godt i gang, at ingen har tid til at svare? Det råder vi bod på herunder:

1) Prisboble - går markedet i stå?

Markedet er ikke ved at gå i stå. Men rigtig mange sælgere tør ikke komme "ud af busken". De vil gerne sælge men ønsker ikke at være til salg (som vi beskrev i denne artikel i februar). Der er mange købere, herunder også en del "arbejdende købere" (som vi beskrev i denne artikel i februar), om få spændende virksomheder.

Det kan i nogle tilfælde, stik imod hvad man kunne forvente, give nogle langstrakte og komplicerede forhandlinger. Sælger oplever en stor interesse og kan motiveres til at ville opnå en højere salgspris. Denne kan ikke retfærdiggøres, hverken i historikken eller i budgetterne, og processen kan gå helt i stå eller skulle genstartes med en ny køber.

Måske købere skal arbejde proaktivt og ikke blot vente på at virksomheder sættes til salg. Måske sælgere skal have et kærligt skub for at sætte virksomheden til salg. Men så længe der er mange købere og mange sælgere - så går markedet ikke i stå.

Men det kræver også gode rådgivere, der klæder både købere og sælgere ordentligt på (som vi beskrev i denne artikel i april 2016), og er fornuftens stemme igennem processen.

2) Har sælgerne urealistisk høje forventninger?

Naturligvis er der situationer hvor sælgere har urealistisk høje forventninger. Men det er faktisk sjældent at disse ikke godt kan tales på plads inden en salgsproces. De fleste sælgere formår, at sætte sig i købers stol og se på deres egen virksomhed med en købers øjne.

At værdisætte en virksomhed er ikke raketvidenskab (som vi beskrev i denne artikel tidligere på året). Den teoretiske pris, samt den pris som en køber vil kunne beregne "fra kantstenen", er nem at komme frem til. Ligeledes kan man sagtens have en ambitiøs udbudspris - blot man er enige om en realistisk mindstepris.

Når sælgere ikke formår dette - så skyldes det ofte dårlig rådgivning. Altså det som Børsen også spørger om (som vi beskrev i denne artikel i december).

3) Lover rådgiverne sælgerne for meget?

Et salgsforløb baseret på en urealistisk høj vurdering bliver en menneskelig og økonomisk ulykke for sælgeren. Virksomheden skal nok ende med at blive solgt og mægleren skal nok få et salær. Men processen bliver urimelig lang og den endelige salgspris, som sælger, efter et opslidende forløb, ender med at acceptere, bliver markant lavere end hvad der kunne have været opnået med den rigtige rådgivning.

Min oplevelse er at virksomhedsejere oftest er realistiske omkring et salg af virksomheden. Men naturligvis er der tilfælde hvor en virksomhedsejer bliver positivt overrasket eller svært skuffet. I begge tilfælde er det desværre ofte grundet misinformation fra andre rådgivere. Måske en virksomhedsmægler der virkelig har ønsket sig et salgsmandat, måske en revisor der ikke har lyst til at miste en klient eller måske bare en rådgiver der ikke har den fornødne erfaring med køb og salg af virksomheder....

Min erfaring er at du som rådgiver kommer rigtig langt med at sige sandheden. Ingen af os er naturligvis forpligtet over evne eller erfaring og ingen af os har en krystalkugle. Men der er et absolut minimum af viden der bør være til stede når man betros forvaltningen af en virksomhedsejers "barn" og pension. Den viden er helt sikkert ikke til stede altid - alternativt tilsidesættes den til fordel for sulten efter en ny kunde.

4) Prøver kapitalfondene at tale prisen ned?

Det korte svar er ja.

Der er mange købere om få spændende virksomheder. Der er penge til finansiering - endda til finansiering af større transaktioner. Det betyder mere konkurrence til kapitalfondene og dermed et krav om en højere multipel end hvad disse købere tidligere har måttet betale. Det udfordrer naturligvis kapitalfondene og vanskeliggør deres transaktionsmuligheder.

Når ret skal være ret - så er der også sælgere der, helt uden hjælp fra dårlige rådgivere, sætter udbudsprisen så højt, at en transaktion ikke er mulig.

Nogle gange er et ejerskifte heller ikke det rette. Hvis ejerne har mod, lyst, alder og helbred til at fortsætte - så kan de oftest få mere ud af dette end af at sælge.

Sidder du konkret med ubesvarede spørgsmål omkring køb eller salg? Ønsker du et klart og ærligt svar omkring værdien, processen, tidshorisonten, finansieringen eller andet - så kontakt os på 69 91 85 30. Vi bytter altid gerne et ærligt svar for en god kop kaffe.

Kapitalfonde slår alarm: Frygter ny prisboble

Flere kapitalfonde advarer om, at prissætningen på mange virksomheder er kommet for højt op. De frygter en prisboble som den, man så i årene op til finanskrisen

Markedet for køb og salg af virksomheder har de seneste år buldret af sted, men festen kan snart være slut. Flere kapitalfonde advarer nu om, at prissætningen på mange selskaber er kommet så højt op, at flere af fondene i stigende grad takker nej, fordi de er bange for, at de køber for dyrt.

"Jeg frygter, at vi er på vej ind i samme boble som før finanskrisen. Hukommelsen er decideret skræmmende kort hos flere aktører, for det er altså ikke ret mange år siden, at der var mange, der måtte tage imod nogle lussinger, fordi der blev købt for dyrt," siger Dan Højgaard Jensen, ledende partner i kapitalfonden Industri Udvikling, der har 34 virksomheder i sin portefølje. 

De fleste salgsprocesser, hvor ejere forsøger at sælge deres selskab, forbliver hemmelige, men både den Silkeborg-baserede snusfabrik V2 Tobacco, madselskabet Easyfood og familien bag Restaurant Flammen er eksempler på ejere, der inden for de seneste måneder har droppet at sælge af den ene eller anden årsag. 

"Jeg har selv haft tre sager inden for to måneder, hvor jeg har sagt nej, fordi det var en urealistisk høj pris," siger Dan Højgaard Jensen. 

Alt for høj forventning

Også Erik Holm, ledende partner i Maj Invest, ser tendenser i markedet, der minder om årene, inden finanskrisen tog over, og hvor flere kapitalfonde senere endte med at brænde fingrene gevaldigt, fordi de købte for dyrt.

"Det er vigtigt, at man husker på, hvad der skete dengang," siger Erik Holm.

Han mener, at der lige nu er nogle virksomhedsejere, hvis forventninger til prisen er "alt for høje."

"Derfor ser vi, at der bliver trukket en del handler tilbage i øjeblikket, fordi der ikke er købere," lyder det fra Erik Holm. 

Maj Invest etablerede i efteråret sin femte fond, der blev lukket med et tilsagn på ca. 2 mia. kr. Investorerne tæller bl.a. PKA, Danica og den private investeringsfond Dansk Vækstkapital II, og i det nuværende marked gælder det om at have is i maven, når pengene skal investeres, siger Erik Holm. 

Flere andre kapitalfonde er også i gang med at rejse nye fonde med milliarder til opkøb, og det kan presse priserne yderligere op, ligesom udenlandske fonde og industrielle spillere har fået øjnene op for danske virksomheder. Og Erik Holm erkender, at nogle risikerer at levere et dårligt afkast med de høje prissætninger i øjeblikket. 

"Lige nu bliver der betalt høje priser. Derfor tror jeg også, at der kommer en korrektion i markedet inden så længe," siger Erik Holm.

I har jo også solgt en del virksomheder - har I ikke selv været med til at presse priserne op?

"Det er jo altid udbud og efterspørgsel. Det er efterspørgeren, der må vurdere, om prisen er i orden," lyder det fra Erik Holm. Han understreger, at der fortsat er attraktive virksomheder i markedet, som kapitalfondene slås om at få fingrene i. 

Skynd dig langsomt

Men forskellen mellem prissætningen af gennemsnitsvirksomheden og kvalitetsvirksomheden er blevet indsnævret, mener Erik Holm. 

"Du skal kigge dig godt for og have modet til at sige nej, men pengene skal jo også investeres, så man skal skynde sig langsomt," siger han.

Søren Johansen, partner i den svenske kapitalfond Altor, mener, at kun tiden kan vise, om priserne er for høje. 

"Vi siger også nej til en del processer, fordi vi ikke kan regne priserne hjem. Men om vi har ret eller tager fejl, vil jo først vise sig, når virksomhederne bliver solgt igen," siger han.

Læs mere her på Børsens egen hjemmeside.

Løn eller udbytte?

Hvis du har egen virksomhed og selv kan bestemme, om du vil have løn eller udbytte, har du (og din revisor) sandsynligvis beregnet præcis hvad der bedst kan betale sig for dig. Alligevel møder vi virksomhedsejere der er i tvivl om, hvad der er bedst hvorfor vi har lavet denne lille gennemgang.

Mange virksomhedsejere tager en årsløn ud der svarer til grænsen for hvornår der betales topskat. Topskat er en ekstra indkomstskat til staten der udgør ekstra 15 % af din personlige indkomst over 467.300 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag er det 507.934 kr.). Det betyder, at hvis du har en månedsløn på  over 42.330 kr. skal du betale topskat i 2016. Den løn du giver dig selv, som er over ovenstående grænse, beskattes med omkring 56 % (inkl. arbejdsmarkedsbidrag) – afhængigt af, hvilken kommune du bor i.

Udbytte beskattes med henholdsvis 27 % op til 50.600 kr. per person og 42 % for beløb derover. Herudover betaler din virksomhed 22 % selskabsskat inden, der kan betales udbytte. Det betyder, at skatten af alt, hvad der ligger over 50.600 kr. per person kommer op i 55,8 % . Altså omtrent det samme som du betaler i skat af den del af din løn der ligger over topskattegrænsen.

Hvordan du vælger at planlægge løn og/eller udbytte hænger meget sammen med din egen situation, din alder, din privatøkonomi, dine prioriteringer etc. Det er naturligvis noget du kan og skal tale med dine rådgivere omkring.

Din løn har betydning for værdien af virksomheden

"Løn til ejer" er et af de områder vi oftest normaliserer i forbindelse med en vurdering af en virksomheds værdi. Det handler om at vi i historikken og i prognosen for fremtiden skal arbejde med en lønudgift på markedsvilkår.

En dygtig direktør i en produktionsvirksomhed med 40 ansatte kan ikke købes til 507.934 kr. i årsløn - markedsniveauet er nok snarere det dobbelte. Dette skal der justeres for i de historiske tal samt i prognosen for fremtiden.

Vi skal også fjerne ikke relevante lønomkostninger (ægtefæller, børn etc. der ikke arbejder i virksomheden) og justere alle "ejerkredsens" lønninger til et niveau der svarer til hvad en ansat i samme stilling ville skulle modtage. I nogle tilfælde betyder det, at virksomheden reelt skaber markant bedre resultater end regnskaberne viser. I andre tilfælde udhuler denne øvelse de resultater regnskaberne viser.

Vi vil gerne sælge.... Men vi vil ikke være til salg!

Vi møder mange virksomhedsejere der egentlig er klar til at sælge. De ønsker blot ikke at "være aktivt til salg". Det kan vi godt forstå - kunsten er blot at finde balancen således virksomheden stadig ender med at blive solgt.

Der er tre - måske fire - væsentlige grunde til, at virksomhedsejere ikke ønsker at være til salg på trods af, at de egentlig rigtig gerne vil sælge. Nedenfor vil jeg gennemgå de forskellige grunde samt give dem en kommentar:

Den første grund er hensynet til kunder, medarbejdere, leverandører og konkurrenter. Hvad sker der når/hvis nogen opdager at virksomheden er sat aktivt til salg? Vil medarbejderne blive utrygge og søge væk? Vil kunderne vælge en mere "stabil" leverandør? Vil konkurrenterne sprede rygter om årsagen til salg?

Fakta er, at frygten er større end konsekvensen såfremt det blev offentligt kendt, at virksomheden er sat til salg. Alligevel bør man køre en "lukket proces" hvor salgsforløbet holdes fortroligt og kun kendes af ganske få nøglepersoner. Det stiller krav til rådgiverne om at sikre anonymitet i forbindelse med annoncering og fuld fortrolighed i dialogen med mulige købere. Det er muligt at køre en proces hvor "offentligheden" først orienteres efter signing og closing.

Den anden er troen på, at man opnår en bedre pris hvis ikke man selv viser ønske om at sælge. Vi kender alle den dygtige sælger. Ham eller hende der altid får ordren og opnår den bedste handel - netop fordi han/hun IKKE prøver at sælge noget. Ingen har lyst til at købe noget af en sælger og alle ved at en sælger altid kan presses i pris.

I teorien er det et bedre forhandlingsscenarie, at vente på den rige kinesiske køber. Ham der skal komme og tigge om lov til at købe virksomheden. Som i alle andre af livets faser kan man opnå en bedre "gevinst" når ikke man søger den aktivt. Til gengæld risikerer man også at gå tomhændet hjem eller brænde inde med sine varer...

Den tredje er frygten for at sætte virksomheden til salg og så ende med at den ikke bliver solgt. Det er en valid grund der skal tages meget seriøst. Vi bruger meget tid på, at forberede sælger mentalt på den opslidende proces  det er at være til salg.

Jeg tror alle kan forholde sig til, at sætte sit hus til salg. Du skal holde huset pænt, rent og i ordentlig stand således du øger sandsynligheden for et salg til bedst mulige pris. Samtidig er du fokuseret på hvor du og familien skal bo efter huset er solgt. Du har måske allerede fundet jeres næste drømmebolig og har indstillet sigtekornet på det "nye liv". Stor vil skuffelsen være såfremt du og familien ender med at må blive boende i et hus du mentalt er flyttet ud af...

En salgsproces af en virksomhed KAN tage op til 24 måneder. Hos Faqtum er det vores klare målsætning, at vi, med en aktiv salgsproces og en fokuseret indsats, kan komme i mål på mellem 6 og 12 måneder. For at sikre størst mulig succesrate vælger vi også meget klart og ærligt, at fortælle sælger præcis hvad der kan lade sig gøre og til hvilken pris.

Vi gør alt for at sikre, at et salg kommer til at ske - så hurtigt som forsvarligt muligt. Alligevel ser vi sælgere der mister gejsten og motivationen igennem forløbet. Det er en situation vi godt kan forstå at sælgere ikke ønsker at ende i.

Den - i nogle tilfælde forekommende - fjerde grund er rådgiverens/mæglerens up-front fee. Den grund kan i nogle tilfælde minimeres eller fjernes - men så har du sandsynligvis valgt den forkerte rådgiver.

Undervurder ikke den "arbejdende køber"

Der er mange købere i markedet. Aviserne skriver oftest om de "strategiske købere" - altså virksomheder der køber andre virksomheder. Disse udgør naturligvis også langt størstedelen af de købere der ender med at gennemføre opkøb.

Men der er også andre købergrupper - en af disse er de "arbejdende købere". Med fare for at kønsdiskriminere kan vi hos Faqtum tegne et ret præcist billede af denne køber:

Vi møder en pæn og veluddannet mand i midten/slutningen af 40'erne. Han er leder på højt niveau i en større dansk eller international virksomhed. Børnene er ved at være i en alder hvor der er mere fritid. Marathonløbet, Ironman konkurrencen eller deltagelsen i "La Marmotte" er vel gennemført. Hustruen har godt gang i sin egen karriere og der er lidt guld på kistebunden.

For denne type køber er drømmen om egen virksomhed stor. At få foden under eget bord er det næste store mål og der investeres gerne penge og 20 år i at udvikle den helt rigtige virksomhed.

Første skridt på denne rejse er at finde det rette match mellem køber og virksomhed. Køber vil oftest fokusere på handelsvirksomheder eller måske fremstillingsvirksomheder der har eget produktsortiment. Det er i denne type virksomheder køber bedst vil kunne bruge sine erfaringer som leder og sit handelstalent som købmand. Virksomheder hvor den nuværende ejer er specialist vil ofte fravælges i første omgang.

Næste skridt er at finansiere et køb af den rette virksomhed. Der vil oftest være tale om en "fuld overtagelse" og et "clean cut" idet den "arbejdende køber" skal overtage den rolle, og tilhørende gage, som den nuværende ejer har. Vores erfaring er, at den arbejdende køber, ved hjælp ef egne midler, netværk, Vækstfonden og en god bankforbindelse, kan få finansieret selv ret store transaktioner. I enkelte tilfælde er det en mindre grad af sælgerfinansiering der får regnestykket til at gå op.

Vi tager den "arbejdende køber" meget seriøst og har de seneste år haft fornøjelsen af, at arbejde sammen med seriøse "arbejdende købere" i flere omgange. Det betyder, at vi både har deltaget i opkøb sammen med "arbejdende købere" samt solgt virksomheder til samme købergruppe.

Nej, din virksomhed er ikke DKK 50 millioner værd!

Jeg har verdens bedste job! Måske ikke altid og hele tiden - men ret tit. Særligt den del hvor jeg drikker kaffe med virksomhedsejere i alle egne af Danmark. Jeg elsker at høre om virksomhedernes historie, hvordan en modig og driftig iværksætter/entreprenør har skabt et produkt, et brand, en omsætning og en arbejdsplads for både sig selv og mange medarbejdere.

Når jeg kommer til kaffe er det oftest fordi virksomheden skal klargøres til et ejerskifte. Bevares, jeg drikker da også kaffe med en del købere - men oftest er det altså sælgere jeg mødes med. Virksomhedsejere der er nået til det punkt hvor virksomheden skal sælges. Det kan være en del af en større plan, det kan være tvungent, det kan være alderen, helbredet eller aftalen med ægtefællen...

Det er altid nogle gode møder. Jeg får kendskab til endnu en spændende virksomhed og dens historie. Ejeren får nogle klare og ærlige svar på hvad der kan lade sig gøre, hvordan en salgsproces håndteres, om virksomheden reelt kan sælges, hvor de mest sandsynlige købere skal findes, hvad der kan øge sandsynligheden for et salg, hvad det er der afgør virksomhedens værdi og endelig en indikation af den forventede salgspris og sammensætningen af denne.

Min oplevelse er at virksomhedsejere oftest er realistiske omkring et salg af virksomheden. Men naturligvis er der tilfælde hvor en virksomhedsejer bliver positivt overrasket eller svært skuffet. I begge tilfælde er det desværre ofte grundet misinformation fra andre rådgivere. Måske en virksomhedsmægler der virkelig har ønsket sig et salgsmandat, måske en revisor der ikke har lyst til at miste en klient eller måske bare en rådgiver der ikke har den fornødne erfaring med køb og salg af virksomheder....

Min erfaring er at du som rådgiver kommer rigtig langt med at sige sandheden. Ingen af os er naturligvis forpligtet over evne eller erfaring og ingen af os har en krystalkugle. Men der er et absolut minimum af viden der bør være til stede når man betros forvaltningen af en virksomhedsejers "barn" og pension. Den viden er helt sikkert ikke til stede hos en af landets største virksomhedsbørser hvorfra teksten på billedet er hentet. Det er bare ikke godt nok!

 

Hvad skal vi bruge bankerne til?

Fredag den 21. oktober 2016 kunne Børsens læsere konstatere hvad de fleste virksomhedsejere har vidst længe. Det kommer nu til at koste renter at have penge stående i banken. Det har længe kostet "minusrente" at have indeståender på mere end MDKK 1-2 i de største danske banker. Nu melder Jyske Bank ud, at deres erhvervskunder skal betale minusrente af alt indestående i banken.

Det er ikke kun i DR's dramaserie "Bedrag II" at de traditionelle banker er på hælene. Lånemarkedet er i dag langt mere end den klassiske bank og udviklingen bevæger sig hastigt i en retning hvor de store bankers klassiske erhvervsmarked udfases.

Bankerne i den nuværende form er ved at udspille sig selv helt og aldeles. Et helt nyt lånemarked har længe været undervejs og udviklingen tager mere og mere fart. Vi forstår naturligvis bankernes behov for et rimeligt rentespænd, en afdækning af risiko og at de krav der stilles til kapitaldækning er blevet vanskeliggjort med de strammere regler på både nationalt og europæisk plan. Men når bankerne stadig går med livrem og seler og koncentrerer sig om at låne penge til de erhvervskunder der ikke har behovet - og dermed tilbydes lave renter - så sker der en unødig vanskeliggørelse for investorer, såvel private som industrielle der har et finansieringsbehov til sunde og udviklende initiativer.

Vi deltager ofte i møder med danske banker i forbindelse med finansiering af en konkret transaktion. Også her oplever vi skræmmende ofte en så restriktiv, firkantet og fastlåst kreditpolitik, at det er lettere og mere attraktivt for køber at vælge en alternativ finansieringsform. Når vi bistår en køber i banken er vi absolut realistiske i vores forventninger. 

Med mere end 20 års erfaring fra den danske bankverden ved jeg præcis hvad der burde kunne lade sig gøre og hvilke muligheder den rette bank-medarbejder burde have. Alligevel går jeg ofte målløs og med uforrettet sag fra et møde med banken.

Til bankernes forsvar skal nævnes, at vi ser tegn på opblødning og at dygtige erhvervsrådgivere ind imellem får håndbåret sager igennem systemet. Men det er desværre lige præcis en kreativ, kompetent og modig medarbejder der skal til for at styre uden om de restriktive og firkantede kreditpolitikker.

Hvad skal vi så forvente og hvad skal vi bruge bankerne til? Bankerne er i gang med en nødvendig transformation og vi vil se de store banker - en efter en - komme på markedet med nye tilbud til erhvervslivet på helt nye vilkår. Spørgsmålet er bare om det sker tidsnok eller om de spirende og markant mere innovative lånemarkeder overhaler indenom.

Som virksomhedsmæglere hilser vi udviklingen velkommen. Faqtum M&A rådgiver virksomhedsejere i processen med at købe eller sælge virksomheder. At investere penge i vækst og mere omsætning bliver mere og mere interessant for virksomhederne. Markant mere interessant end at have penge stående til minusrente i banken.

Gratis seminar om køb og salg af virksomhed

De seneste år har vi haft fulde huse på alle seminarer og mødt flere hundrede virksomhedsejere. I efteråret 2016 gennemfører vi yderligere to åbne seminarer.

Køb og salg af virksomhed, vurdering, optimering og salgsmodning

På dette tretimers seminar gennemgår vi processen ved et køb eller et salg af en virksomhed. Vi gennemgår nogle af de seneste virksomhedshandler således vi taler om konkrete cases og reelle tal.

Du får også indsigt i hvorledes en virksomhedsvurdering skabes og hvilke faktorer der skaber en virksomheds værdi. Vi gennemgår de mest anvendte modeller der anvendes ved vurdering af SMB virksomheder i Danmark.

Du får input til hvorledes værdien af virksomheden kan øges, hvorledes virksomheden gøres klar til salg samt hvorledes du øger chancen for at kunne sælge virksomheden til den rette pris.

På seminaret gennemgås flere aktuelle cases og der vil være rigelig tid til spørgsmål og individuel bearbejdning.

På seminaret vil en af vores advokat partnere ydermere gennemgå "alt det med småt" - en gennemgang af det juridiske forløb i en virksomhedshandel.

Seminaret henvender sig til ejere, ejerledere, topledelse samt bestyrelse og rådgivere. 

Næste seminar datoer:

  • Tirsdag den 20. september 2016 fra 09.00-12.00 (Aarhus - Comwell Hotel)
  • Torsdag den 22. september 2016 fra 09.00-12.00 (Hørsholm - Søhuset)

Seminaret er gratis - udeblivelse uden afbud faktureres til kr. 600.

Tilmeld dig ved kontakt til Faqtum på 69 91 85 30 eller via mail til Annika på aoj@faqtumma.dk.

Dine aktiver er både mindre og mere værd end hvad du tror

Vi har ofte diskussionen med sælgere om hvad aktiverne reelt er værd. Det kan være alt fra et mødebord, et håndværktøj til en stor fem-akset CNC maskine. Det er næsten en regel, at sælger mener aktiverne repræsenterer en større værdi end hvad de er afskrevet og bogført til. Det er også oftest korrekt - men på en anden måde end hvad sælger havde forestillet sig. 

Oftest når du sælger en virksomhed er der tale om et salg af et selskab. Alternativt et salg af aktiver, aktiviteter og goodwill. I prissætningen vil der oftest være tale om en en vurdering både af aktiverne samt en vurdering af værdien af den fremtidige udvikling.

Det er vigtigt at man som sælger kan anskue prissætningen på en måde hvor der er tale om et salg af en maskine, men hvor prisen fastsættes efter hvad maskinen kan producere. Det betyder med andre ord, at du som sælger må acceptere en lavere pris på aktiverne end både hvad du selv har betalt samt hvad aktiverne isoleret set kan sælges for. Når det alligevel ender lykkeligt - så er det fordi du får betaling for den indtjening "maskinen" kan generere til den nye ejer.

Når denne beregning laves er der tre store knapper vi kan skrue på - prisen på aktiverne er som regel ikke en af dem. Istedet handler det naturligvis om hvilken omsætning og indtjening der budgetteres med i fremtiden, det handler om i hvor lang en fremtidig periode køber skal betale dig for indtjeningen samt endelig hvilken forrentning man som køber kan forlange. Der er naturligvis en del mellemregninger - men sjældent en reel regulering af hvad aktiverne er værd.

Faqtum har siden 2008 vurderet mere end 6.000 danske virksomheder. Vi ved både hvad din virksomhed er værd samt hvad den sælges for. Kontakt os hvis også du selv vil vide det.

Bestyrelsesarbejde er ingen vennetjeneste

Faqtum M&A har bedt virksomhedsrådgiver Sven Wolff-Jacobsen, KarriereGruppen om at beskrive hvorfor ingen bestyrelse er bedre end en tante-/vennebestyrelse.

Hver tredje bestyrelse i små og mellemstore virksomheder (SMV) har en ren vennebestyrelse – og det er der i sig selv intet forkert ved – men giver det værdi for virksomheden – og er det formålstjenligt med alle de udfordringer, som virksomheder oplever i vor tid?

Selskabsloven - der trådte i kraft i 2010 – som afløser for aktie- og anparts- selskabsloven, indførte nye muligheder for at organisere ledelsen i et selskab med:

Den traditionelle ledelsesmodel i A/S-selskaber med bestyrelse og direktion, hvor bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af selskabet, og direktionen varetager den daglige ledelse.

Den nye ledelsesmodel i A/S-selskaber med tilsynsråd og direktion, hvor tilsynsrådet alene varetager den kontrollerende rolle, og direktionen varetager den daglige ledelse og udvikling af selskabet. Dette i høj grad inspireret af EU.

Den enkle ledelsesmodel i ApS-selskaber med valg af direktion (typisk 1 direktør), der varetager såvel den overordnede som den daglige ledelses rolle. Det er dog fortsat muligt at vælge en bestyrelse i et ApS-selskab, men det er ikke obligatorisk.

Selskabsloven sætter altså rammerne for valg af ledelsesmodel – og virksomhederne beslutter selv hvilke kompetencer, der skal til for at udfylde ledelsens opgaver og ansvaret for et løfte ledelsesopgaven i selskabet. Dog har Selskabsloven præciseret,

"at bestyrelsen skal varetage den overordnede strategiske ledelse samt vælge og udstikke retningslinjerne for direktionen". 

Det er en nyskabelse og præcisering af bestyrelsens rolle i forhold til tidligere, hvor der især var fokus og krav om at sikre en forsvarlig organisation og påse at bogføring, årsrapport, risikostyring og kapitalberedskab var forsvarligt. Selskabsloven ”signalerer” derved, at bestyrelsen skal fungere med en strategisk og initiativsættende dagsorden – hvilket forudsætter professionalisme og kompetencer hos alle bestyrelsens medlemmer til at udvikle og drive virksomheden – og det er næppe nogen vennetjeneste.

Bestyrelsens rolle

I de seneste år har der været meget fokus på bestyrelsens rolle og ansvar. Efter Nørby-udvalgets rapporter om ”Corporate Governance” for år tilbage, hvor især børsnoterede virksomheders bestyrelser fik en række anbefalinger om bedre bestyrelsesarbejde, er der sket en betydelig udvikling og opkvalificering i mange mindre og mellemstore virksomheders bestyrelser.

Den såkaldte ”nedsivningseffekt” af disse anbefalinger til de mindre og mellemstore virksomheder har dels medvirket til øget klarhed om det 2-delte ledelsesansvar og bedre brug af bestyrelsen som værdiskaber til gavn for virksomheden. Men der er plads til forbedringer – og det sker ikke som en vennetjenester.

Bestyrelsens udfordring nr. 1

Et af bestyrelsens vigtigste ansvarsområder er at sørge for, at virksomheden har den rette daglige ledelse. Bestyrelsen skal have kompetence og mod til at se kritisk på direktionen og turde gøre noget ved det, hvis direktionen ikke har levet op til forventningerne og målene over en given tid. Bestyrelsen skal evne at træde i karakter.

Hvis der er tale om en ejerledet virksomhed, er udfordringen for bestyrelsen endnu større, for ejerlederen har jo til enhver tid mulighed for og ret til at skifte bestyrelsen ud – også derfor er det vigtigt, at bestyrelsen ikke består af gode venner og andre velmenende støtter til ejeren. Bestyrelsen bør have en høj grad af uafhængighed for at fungere optimalt – og give ejeren og virksomheden den optimale støtte.

Bestyrelsens udfordring nr. 2

Et lige så vigtigt ansvarsområde er at sikre virksomhedens fremadrettede strategi, udvikling og i nogen tilfælde overlevelse. Det forudsætter kompetencer at vurdere virksomheden i ”helikopterperspektiv” og bidrage med solid erfaring og viden inden for mange forretningsområder, f.eks.inden for produktion, markedsføring, salg, økonomi, finansiering, IT og ledelse. En kompetent bestyrelse er sin rolle bevidst ved at skelne mellem overordnet ledelse (= strategi og forretningsudvikling) og daglig ledelse og operativ drift, og bevidst om at prioritere tid til den fremadrettede udvikling – gerne ved regelmæssige strategimøder.

Og en værdiskabende bestyrelse er sin rolle bevidst ved at skaffe det nødvendige beslutningsgrundlag i form af analyser mv. og træffe de nødvendige til og fravalg for at drive virksomheden bedst.

Bestyrelsens udfordring nr. 3

Det er en klassisk faldgrube for nogle bestyrelser at bruge bestyrelsesmøderne til at drøfte daglig drift og aktuelle problemstillinger om kunder, leverandører og personale mv. Meget forståeligt; fordi det er konkret og ofte akut – men misforstået, fordi det ikke er bestyrelsens opgave og ej heller ansvar at behandle og bruge tid på emner, som suverænt skal varetages af direktionen og ledergruppen i virksomheden. 

For at forebygge den situation – er god planlægning nøglen til bedre bestyrelsesarbejde. Indfør f.eks. årets gang i bestyrelsen ved brug af Årshjulet, hvor hvert kvartal har fokus på særlige emner. Vær konsekvent med udsendelse af dagsorden i god tid, referattagning, dokumentation, opfølgning af beslutninger og mødeledelse.

Bestyrelsens udfordring nr. 4

Den langvarige økonomiske ustabilitet kombineret med flere virksomhedsskandaler skærper markedets og myndighedernes krav til virksomhedernes indsigt, adfærd og kompetencer – og ikke mindst til bestyrelsens ansvar. Det er bestyrelsen, der har ansvaret for virksomheden. Og det betyder, at alle følsomme områder i virksomheden – om økonomi, finansiering, låntagning, investeringer, risici, forsikringsforhold og meget, meget mere skal være bestyrelsen bekendt, for det er bestyrelsen, der har det kontrollerende ansvar for virksomheden, og det er ikke altid, at tillid er nok. Bestyrelsen skal derfor både kunne agere som ”vagthund” om alle større dispositioner i virksomheden og samtidig som ”støttepædagog” for direktionen, såfremt der er vigtige forhold, som direktionen ikke har bemærket i og uden for virksomheden.

Bestyrelsens udfordring nr. 5

Bestyrelser har en tendens til at fungere statisk – og sjældent dynamisk – når det drejer sig om bestyrelsens indre anliggender. Bestyrelsen skal også kunne rette et kritisk blik direkte mod sig selv og overveje om bestyrelsen har de rette kompetencer og den rette sammensætning.

I årtier har mange bestyrelsesmedlemmer opfattet opgaven som et hverv man blev udvalgt til, som en æressag. De tider er længst forbi – og i dag bør bestyrelsesmedlemmer snarere opfatte deres bestyrelsesopgave som et job. Derfor skal det være naturligt at spørge sig selv, om man bidrager godt nok og om man har tilstrækkelig tid til bestyrelsesopgaven – før andre spørger om det samme.

Men alt er i bevægelse – også virksomhedens behov for ledelseskompetencer på bestyrelsesniveau. Det er derfor mindst lige så vigtigt, at virksomheden forholder sig til om bestyrelsens sammensætning svarer til virksomhedens aktuelle behov til kompetencer, i forhold til den situation, som virksomheden befinder sig i - eller i forhold til ejerskifte/generationsskifte.

Et råd – som svar på de 5 udfordringer er:

Ansæt en god bestyrelse med medlemmer udefra, som ikke er den del af virksomhedens netværk eller vennekreds, som kan levere sparring og ledelseskraft på et professionelt niveau af værdi for virksomheden. Det vil sige, at medlemmerne er valgt ind i bestyrelsen, fordi de besidder faglig viden og forretningsmæssig erfaring som virksomheden har brug for. Et kompetent bestyrelsesmedlem er altså ikke det samme som en god ven.

Din nuværende bestyrelse har måske også brug for et ”serviceeftersyn”, og hvis virksomhedens situation ændres, kan det være relevant at evaluere bestyrelsens rolle og indsats – og det ansvar byder man ikke sine venner.