Julehilsen fra Faqtum M&A

2017 er ved at rinde ud og vi kan hos Faqtum se tilbage på endnu et spændende år med høj aktivitet og mange nye og spændende bekendtskaber - både på køber-, sælger- og investorsiden.

Julekortene, vinen og chokoladen er sparet væk - pengene er istedet sendt til Børnecancerfonden. Vi forventer travlhed til og med 31/12 og ser frem til et spændende 2018. På salgslisten har vi mange spændende virksomheder - herunder en enkelt "top-1000" samt en af Danmarks hurtigst voksende gazeller...

31820_BCF_Julebanner2017_468x60_dk.png

Vi nåede ikke alt det vi gerne ville i 2017. Til gengæld nåede vi rigtig meget som vi ikke havde forestillet os eller have turdet gætte på. Både mængden af nye sager og afsluttede transaktioner har til fulde levet op til vores forventninger. Vi kan allerede nu se, at vi heller ikke kommer til at kede os i 2018.

I 2017 har vi arbejdet i alle dele af Danmark. Fra Bornholm til Esbjerg og fra Skagen til Gedser. Sagerne fordeler sig ligeligt med en lille overvægt vest for Storebælt. Vi har også været en del uden for landets grænser i jagten på den helt rigtige køber.

I 2017 har vi styrket os yderligere med flere kompetente kræfter på vores kontor i Kgs. Lyngby. Vi har indgået et tæt strategisk samarbejde med Kapitalbørsen og også intensiveret samarbejdet med Match-Online netværket. I 2018 vil vi skulle styrke kontoret i Aarhus samt udbygge vores internationale samarbejder.

Det er oftest primært de små og mellemstore ejerledede virksomheder vi møder på sælgersiden. På købersiden fylder både de strategiske og de arbejdende købere rigtig godt i landskabet. Ofte dukker der købere op vi ikke kunne have analyseret os frem til på forhånd.

Mængden af både sælgere og købere er stor. Der er adgang til finansiering og der bliver handlet virksomheder på et fair niveau som både købere og sælgere kan være tilfredse med. 

På partner- og samarbejdssiden har 2017 også været særdeles interessant. Ingen nævnt og ingen glemt - men en glad julehilsen til kollegaer i branchen, banker, advokater, revisorer, ejendomsmæglere, investorer m.fl. - vi ser frem til et spændende 2018.

Sluttelig ønsket om en glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår til alle vores kunder og øvrige samarbejdspartnere.

Faqtum julelogo.jpg